ANMELDELSER



Jeg har i flere omgang været anmelder ved Fyens Stiftstidende.

 


Det er især kriminalromaner, som jeg blev bedt om at anmelde. Og netop krimier har jeg været bidt af, siden jeg var stor dreng, hvor jeg læste Jan og Kim bøger, Astrid Lindgren og mange andre spændingsromaner.


I dag kan jeg uden at overdrive sige, at jeg har læst et Atlanterhav af krimier. To gange har der været tale om egentlige vækkelser, første gang da jeg gik om bord i Sjöwall og Wahlöos 10-bindsværk, anden gang da jeg faldt over Raymond Chandlers hårdkogte Private Eye. To vækkelser, som har forfulgt mig lige siden..

 

 

Skønlitteratur


Når det gælder krimilitteraturen af dag, synes jeg at romaner i domestic noir-genren har været et friskt pust. Blandt de seneste 25 års kriminalforfattere  tæller mine favoritter navne som Elmore Leonard, Ian Rankin, John Hart, Leif Davidsen, James Ellroy, Michael Connelly, Jens Henrik Jensen og Walter Mosley.

Når det gælder den øvrige skønlitteratur, har John Steinbeck, John Fante, Charles Bukowski, Henrik Pontoppidan, Céline og Selma Lagerlöf givet mig de største læseoplevelser. .


 

 

Historiske bøger

 

Som dreng slugte jeg bøger om besættelsen 1940-45 og 2. Verdenskrig. Da jeg studerede historie, var det især 1800-1900-tallets historie, som havde min interesse. I de senere år har accenten lagt på Danmarkshistorien fra 1500 og frem, min interesse har knyttet sig til især socialhistorie, retshistorie, kulturhistorie og hverdagslivet i øvrigt.

 

 

 

Mad og alt det andet

 

I mit tidligere anmelderliv for Fyens Stiftstidende gjaldt det mad og drikke samt kogebøger. Således nåede jeg at anmelde knap 100 fynske restauranter. Det var fedt.