FOREDRAG



Om Foredragsholderen Henning Frandsen

 

Jeg holdt mit første foredrag – om den danske, kristne jul – i december 2016.

 

I 2017 blev det at holde foredrag til en ”hobbyvirksomhed” for mig.

 

I september 2018 gik jeg all in på foredragsfronten og sagde nej til den faste løn som fuldtidsjournalist for i stedet at tage rundt i dronningeriget med mine foredrag. 

 

Jeg synes simpelt hen, det er meget sjovere at møde sjove og engagerede mennesker i aftenskoler, på sognemøder, ved seniormøder end at sidde bænket bag en skærm i et mediehus.

 

Og så synes jeg, at historien om den danske jul, fastelavn, påsken, pinsen, sankthans og mikkelsdag er rasende interessant. Ja, så interessant, at jeg bruger timer, dage og uger på at læse om dem.

Det samme gælder kriminalsagerne og deres forankring i dynamiske sociale, retlige, kirkelige/trosmæssige og kulturelle forhold. Også det er værd at dykke ned i. Så det gør jeg. 

 

Og det gælder bestemt også ”Min farmor og de andre faldne kvinder” og den grumme historie om de kvinder og mænd som blev sendte til Sprogø og Livø.

 

 

Det praktiske

Som udgangspunkt tager et foredrag ca. 1½ time. Jeg anbefaler at holde en kaffe/tepause midt i foredraget. 

 

Alle foredrag er bygget op om et antal power point-sider. Derfor skal jeg bruge en projektor og et lærred samt en håndfri mikrofon. Det skal arrangøren sørge for. 

 

Selv har jeg foredraget med på pc og usb-stick. 

Se mine tidligere foredrag: (Klik på perioden nedenfor)


- 2018


- Forår 2019

 

Ti foredragsemner

 

Klik på titlerne for at læse mere om de enkelte emner.

 

Min farmor og de andre faldne kvinder

 

Historien om kvinder, der fødte uægte børn, og omverdens reaktioner

Deporteret til Sprogø og Livø


Da racehygiejnen vandt indpas efter 1. verdenskrig

Den kristne, danske familiejul


Foredrag om den danske jul og dens mange traditioner.

Bliv klogere på årets højtider


Historierne bag mors dag, Lucia, skuddag, Mortens Aften, storebededag, sankthans og alle de andre helligdage og mærkedage. 

Banditter i habitter


Store og små svindlere og platugler i 18- og 1900-tallet.

Syremordet og skibssabotagen

 

Illegal kommunistisk virksomhed i Danmark i mellemkrigstiden.

Olsen Bandens overmænd?


Kreative, innovative, ihærdige og udspekulerede forbrydere fra 18- og 1900-tallets Danmark.

Danske kriminalsager fra 1800-tallet

 

Gravrøvere, fattigbander og tyveriet af guldhornene


Danske kriminalsager 1900-1980


Rovmordere, tyveknægte og forbryderbander.

Fynske Kriminalsager


Mordere, kæltringer og den tyvagtige bydreng.