GRUNDLOVSDAG




Snart efter grundlovens vedtagelse i 1849 begynder man at markere dagen med friluftsmøder og stævner. Aviserne fejrede dagen med at gengive hyldestdigte og bringe billeder af Frederik VII.


De første grundlovsfester var fællesarrangementer, men i takt med at der begynder at opstå egentlige parter – Højre og Venstre – overgår grundlovsfesterne fra ca. 1870 til at blive partiarrangementer – især for Højre og Venstre. Socialdemokraterne lagde nok mere energi i 1. maj-arrangementerne.


Festerne var ikke kun hyldesttaler om grundloven og demokratiet, men fik også karakter af egentlige fester med udskænkning af alkoholiske drikke og baller.


Grundlovsdagen er en af de fester, som – i hvert fald i de senere årtier har mistet opbakning. De trækker som hovedregel kun ganske få deltagere.


Symptomatisk kan man sige, at Staten som arbejdsgiver – også har fået held til at slette grundlovsdagen som fridag – i dag skal mange statsansatte som udgangspunkt arbejde på grundlovsdagen.


Interessant er det, at vores grundlovsdag er blevet en fesen affære sammenlignet med Norge, hvor 17. maj, Frankrig, 14. juli og USA, 4. juli fortsat er dage, hvor der festes igennem.



Allerhelgen og Halloween


Læs mere her.




Danmarks flagdage


Læs mere her.




Grundlovsdag


Læs mere her.




Hekse i folketroen


Læs mere her.




Kristne helligdage


Læs mere her.




Kvindernes internationale kampdag


Læs mere her.