HEKSE I FOLKETROEN - HEKSEPROCESSER

Heksen var en skadevolder, som f.eks. kunne ødelægge folks helbred, gøre skade på ens kvæg – fjerne smørlykken, ødelægge fiskelykken, få lusene til at yngle eller brænde korn af i ilden.

Syndebuk

Hekse kunne også forvandle sig om til f.eks. trebenede harer.Kort sagt – heksen var en syndebuk.

Metoder til afsløring

Heldigvis var der metoder til at afsløre om en person var en heks.F.eks. ved at lægge en saks under et stolehynde. Hvis personen ikke mærkede noget, var hun en heks.Så var der den med hønnikeægget ved påsketid, der afslørede, at heksen gik rundt med en stegepande på hovedet. Samme effekt kunne man få omkring Sankt Hans, hvis man havde et firkløver i lommen.

I kirken skulle man lægge mærke til kvinder, der tørrede sig om munden med et lommetørklæde. Det kunne nemlig være en heks, som spyttede nadverbrødet ud.

Og præsten skulle lægge mærke til kvinder, der vendte hovedet bort.

Heksemøder

Hekse mødtes ved forskellige lejligheder – Bloksbjerg og Troms – Sankt skadeaften – dvs. aftenen før skærtorsdag, nytårsnat, valborgaften og Sankt Hans.

Satte man sig på en af disse aftener under en harve, kunne man se heksene komme flyvende på koste, kærnestave og gris-seler.

Omskabelse

Hekse kunne forvandle sig til f.eks. harer og skrubtudser.  Heldigvis havde sådanne harer som regel kun tre ben og en pjusket pels, så de var til at kende.

Nogle dyr kunne kun skydes med en sølvkugle – f.eks. en sølvknap.

Lykkedes det at skade – f.eks. skolde – det forvandlede dyr, ville skaden vise sig, når heksen igen tog menneskeskikkelse. Så hvis man mødte en kvinde med skaden – f.eks. at hun var blevet skoldet – jamen så var sagen klar. Det var en heks.

Hekseprocesser

Anne Palles i Tåderup var den sidste kvinde, som blev dømt til at blive brændt på bålet. Det var 4. april 1693.

Hun blev dømt ved Falster Nørre Herredsting, senere ved landstinget og til sidst ved højesteret.

Det var altså ganske officielt, at hekse var til.

Fem år senere satte de officielle Dk punktum for hekseafbrænding med sagen om ”besættelsen i Thisted.

Sidste heksemord

1800Folketroen på hekse levede dog videre. Så sent som i 1800 fandt det seneste heksemord sted.

Retssag i 1934

I 1934 havde vi en retssag, hvor en mandlig heksemistænkt anlagde injuriesag mod sine anklagere, der påstod, at han havde skadet dem ved at drysse et magisk pulver over deres rabarberbed.

Han vandt sagen.