Og lidt om den gamle hedenske.
De gamle nordboer drak jul til Frej og Odins ære – og det gjorde de i januar ved midvintertid.
Senere fik julen karakter af karneval præget af druk og vold, og det fik kongemagten til at reagere.
Skiftende konger – bakket op af fromme kristne – greb i 16-1700-tallet flere gange ind over for de populære julestuer, som havde det med at udarte til sviregilder med erotiske eskapader og fråseri.
I begyndelsen af 1800-tallet blev grunden lagt til den kristne danske familiejul med god mad, dans om juletræet og gavegiveri som det centrale.
Kunstnerne tog julen til sig og begyndte at tegne julenisser, skrive juleeventyr, julesange og julesalmer. Industrivirksomheder så julen som en chance til at masseproducere julegaver, julekalendere, julepynt, juleøl og julesnaps.
Og vi tog juleskikke fra Sverige, USA, Tyskland og England til os og glemte helt, at det er importvarer. Men det husker Frandsen….
Som med så mange andre højtider gælder for julefejringen, at mennesket både er et legende og et religiøst væsen. Hvad der fylder mest, er bundet af tiden, traditioner og helt personlige forhold.
klik play og tænd for lyden