True Crime fra den danske underverden 1900-1970.
Kriminalpolitiets opklaringsarbejde undergik en revolution omkring 1900, hvor fingeraftryk, politihunde, fotos, skrivemaskiner og alarmeringsapparater blev almindelige, først mange år senere kom EDB og DNA-test til.
Så der skete meget i de ca. 70 år, som foredraget spænder over. I skal bl.a. høre om Olsenbandens overmænd, som slog til mod en Handelsbank-filial i København og Tuborgs hovedsæde.
Og om to mord, som ingen ville have hørt om, hvis ikke morderne havde kvajet sig. Om bombemanden fra Gladsaxe, der i flere måneder skræmte københavnerne fra liv og sans.
Om flugtkongen Lorentzen og det borende X samt seriemorderen, der slog til i Faaborg.
Foredraget vil blive krydret med korte omtaler af politiets historie, straffelovene og afstraffelse gennem tiderne, dvs. fra pisk og brændemærkning over gabestok til fængsel og samfundstjeneste.
klik play og tænd for lyden