Tvunget ophold og overgreb

Piger og kvinder anbragt på optagelseshjem, opdragelsesanstalter og børnehjem bl.a. Gundslev Pigehjem og Hjortebjerg Skole på Falster.

I anden halvdel af 1800-tallet blev det tydeligt for det bedre borgerskab, at fattigdom også var et byfænomen. Det skyldes udvandring, industrialisering og at byerne – især København – voksede eksplosivt.

Nu kunne bedsteborgerne nemlig møde ”sværme” af ”forvildede” børn, som ”skulkede, vagabonderede og rapsede”, som det hed i en betænkning.

Det måtte der gøres noget ved – hvad den gryende arbejder- og husmandsbevægelse – også var enige i. Resultatet blev opførelsen af adskillige hundrede hjem og opdragelsesanstalter for ”forbryderske” og ”forsømte” børn samt ”Børneloven” fra 1905.

Forholdene på flere af disse hjem – ofte drevet af private på et kristent grundlag – var ganske forfærdelige, hvor prygl samt elendig og mangelfuld kost hørte til dagens orden. Det var i sin tid Peter Sabroe med til at afdække, men 100 år senere kunne Godhavnsrapporten (2011) dokumentere, at forholdene på et stort antal anstalter også var jammerlige i efterkrigstiden.

Foredraget dykker ned i udvalgte unge piger og kvinders oplevelser af at blive tvangsanbragt på pigehjemmene Gundslevsholm og Hjortebjerg, begge på Falster.