Når far og mor ikke er der

Dansk børneforsorg fra Middelalderen og frem til nye bedre tider i 1900-tallet.

Så længe der har været børn til, har der også været forældreløse og forsømte børn.

I middelalderen var det den nærmeste familie, som trådte til, når forældrene ikke var der – fordi de var syge, døde eller ikke evnede at tage sig af deres børn.

I praksis var børneforsorg et kirkeligt anliggende. Den katolske kirke modtog almisser, gaver og arv, som den brugte til bl.a. at drive helligåndshuse.

Mange børn gik dog også for lud og koldt vand og ernærede sig ved at tigge og rapse.

Efter reformationen i 1536 blev børneforsorg en opgave for den protestantiske kirke. Senere kom nye institutioner til somChr. 4.’s Børnehus (1605), Vajsenhuset (1717) og Det Kongelige Opfostringshus (1753). I midten af 1800-tallet begyndte man for alvor at åbne børnehjem og opdragelsesanstalter. I midten af 1900-tallet var der ca. 350 landet over.

Kristne foreninger, som Indre Mission og filantropiske selskaber stod bag de fleste børnehjem og opdragelsesanstalter- næsten uden indblanding fra myndighederne.

I 1900-tallet vedtog Rigsdagen og senere Folketinget vigtige love som i 1905 ”Børneloven”, hvor værgeråd kunne tvangsfjerne ”forbryderiske” og ”forsømte” børn, i 1933 fik vi børneværnet og i 1976 trådte bistandsloven i kraft

De første børnehjem blev drevet af især kristne kvinder, som følte sig kaldet til opgaven, og så gjorde det ikke så meget, at lønnen var lav og forholdene ofte usle. Mænd stod som regel i spidsen for opdragelsesanstalterne, hvor tørre tæsk var en del af den kristne næstekærlighed.

Hverdagen var ofte præget af hårdt arbejde, tarvelig kost samt slidt og gammelt tøj, men børnene blev også mødt med kærlig omsorg og havde hyggestunder med sang, musik, gymnastik og udflugter.

Desværre oplevede en del børn også en hverdag med ekstremt lunefulde forstandere, ydmygelser indespærring og tørre tæsk.

Peter Sabroe og andre indignerede folk rejste allerede fra slutningen af 1800-tallet sager om overgreb mod børn. Sager, som er blevet ved med at dukke op – på trods af utallige indgreb fra myndighederne. Tænk bare på Godhavnsrapporten fra 2011, som omtalte overgreb foretaget på 19 institutioner i tidsrummet 1945-1976.

Foredraget vil dykke ned i ældre sager om Hebron og Flakkebjerg, og nyere som Hjortebjerg Skole på Falster som fra at have været et helvede endte med at blive et godt sted at være, når nu far og mor ikke kunne være der for dem.